Vendsyssel FF forlænger med Andreas Rise Kristiansen til sommeren 2029
Vendsyssel FF har indgået en aftale om forlængelse med Andreas Rise Kristiansen, der dermed fortsætter sin udvikling i klubben.
Den 18-årige midtbanespiller er en ægte lokal dreng og et stærkt eksempel på klubbens fokus på talentudvikling i regionen. Andreas har sine fodboldmæssige rødder i PSI Serritslev Idrætsforening og Brønderslev Idrætsforening, inden han tog næste skridt i sin karriere hos Vendsyssel FF.
Andreas Rise Kristiansen har allerede vist sig flot frem på holdet, hvor han med sin arbejdsindsats, spilintelligens og modenhed har gjort et positivt indtryk i både træning og kamp. Trods sin unge alder har han markeret sig som en spiller, der tør tage ansvar og bidrage til holdets spil.
Sportschef Jens Hammer Sørensen udtaler:
Vi er meget glade for, at Rise har valgt at forlænge sin aftale med os. Han er en særdeles dygtig spiller, som kommer fra lokalområdet og har haft sin opvækst her i området, hvilket betyder rigtig meget for klubben. Vi ser frem til at følge ham på banen de kommende år, fortsætte hans udvikling som spiller og kæmpe cadeau til akademiafdelingen, som har haft en væsentlig andel i hans udvikling.
I Vendsyssel FF glæder man sig over at kunne fastholde endnu et lokalt talent og ser frem til at følge Andreas Rise Kristiansens fortsatte udvikling i klubben.
