Læs mere-->"/>

28/10/2024

VENDSYSSEL FF HENTER MADS KRISTENSEN I LYNGBY BK SOM NY CHEFTRÆNER

Sponsor

Vendsyssel FF er nået til enighed med Lyngby BK om betingelserne for at Mads Kristensen kan tiltræde som ny cheftræner i Vendsyssel FF med omgående virkning.

Den 33-årige cheftræner har siden 2014 været tilknyttet Lyngby BK, hvor han de seneste 10 år, har været tilknyttet forskellige stillinger på klubbens ungdomshold, bl.a. som cheftræner for U-17 og U-19 ligaholdet. Siden årsskiftet var han tilknyttet 3F Superliga holdet som både assistenttræner og senest som First Team Coach.

”Vi er meget glade for, at vi i dag kan præsentere Mads Kristensen som ny cheftræner i Vendsyssel FF. Mads er et stort trænertalent, og har været et ønskevalg for os, da vi har en stor tro på, at han er den rigtige cheftræner for klubben lige nu og her, men også på længere sigt til at forbedre os, og føre os videre fra, hvor vi er nu. Derfor er vi også glade for, at vi har fået muligheden for at kunne tilknytte Mads nu, efter en god proces i samarbejde med Lyngby BK” udtaler sportsdirektør Christian Larsen, og fortsætter:

”I Mads får vi et uomtvisteligt trænertalent i dansk fodbold, som trods sin unge alder har erfaring og indsigt på højeste niveau i Danmark på både seniorplan og talentniveau. Sammen med den øvrige trænerstab vurderer vi, med tilføjelsen af Mads som cheftræner, at vi har det rette team, til at forbedre klubbens nuværende placering i NordicBet Liga.

Mads Kristensen har første træningsdag med Vendsyssel FF tirsdag d. 29. oktober og har første kamp i spidsen for holdet lørdag d. 2. november på Nord Energi Arena i Hjørring mod HB Køge.

Foto: Lyngby BK

Tilbage til nyheder

Tak til vores sponsorer

Se alle sponsorer