Spring til indhold

Vendsyssel FF henter peruvianske Javier Navea

Vendsyssel FF har sikret sig offensiv forstærkning i form af 22-årige Javier Navea, som skifter til klubben fra Alianza Atlético de Sullana i Peru på en aftale til sommeren 2027.

“Navea er en meget spændende offensiv spiller, som med sine tekniske færdigheder og sit mod i de afgørende offensive situationer kan bidrage til vores spil med gennembrudskraft og kreativitet,” udtaler sportschef Jens Hammer Sørensen og fortsætter:

”Han har nogle klare styrker i det offensive og er typen, der kan gøre en forskel i kampens afgørende momenter. Vi glæder os til at se Navea i aktion og byde ham varmt velkommen i Vendsyssel FF og på Nord Energi Arena.”

Javier Navea, som får nr. 24 i Vendyssel FF, har mulighed for at få sin debut i aftenens opgør mod Skive IK på Nord Energi Arena.