Spring til indhold

Vendsyssel FF henter point i intens udekamp mod Næstved BK

Vendsyssel FF fik ét point med hjem fra udekampen mod Næstved BK, da opgøret i CampoBet 2. Division – Grundspillet 2025/26 endte 1-1.

Vi fik en drømmestart på opgøret. Allerede efter fire minutter bragte nytilkomne Emil Grønn Pedersen Vendsyssel FF i front med en flot scoring. Kort efter var vi tæt på at fordoble føringen, da Magnus Munck Bjørnholm sendte en præcis bold i dybden til Adam Vendelbo, men Næstveds målmand diskede op med en stærk redning.

Hjemmeholdet slog dog hurtigt tilbage. I det 16. minut udlignede Bertram Kvist til 1-1.

Vendsyssel FF satte sig ellers på kampens indledning og dominerede spillet i de første minutter. Herefter arbejdede Næstved BK sig gradvist ind i kampen og fik i perioder lagt et tungt pres på os

Midt i presset leverede Lasse Schulz en afgørende redning på et straffespark og holdt dermed stillingen uændret.

Anden halvleg blev en tæt affære præget af mange dueller og høj intensitet. Næstved BK havde primært overtaget, men vi stod stærkt defensivt og arbejdede hårdt for pointet, som holdt til slutfløjtet.

Nu ser vi frem mod næste kamp som er fredag d. 20. marts. 2026 kl. 19.00 på Nord Energi Arena i Hjørring. 

Kort i kampen

Næstved:

Benjamin Luka Kold Rasmussen – gult kort (66´)

Frederik Christensen – gult kort (78`)

Vendsyssel

Lasse Schulz – gult kort (21´)

Magnus Munck B – gult kort (65`)

Adam Vendelbo – gult kort (89`)

Mostafa Maarouf – gult kort (94´)

Startopstilling:

Næstved

Start 11’er: Bertram Kvist, Aksel Emil Halsgaard, Frederik Christensen, Mathias Andreasen, Tobias Lindegaard Elmelund, Magnus Häuser Nielsen, Albert Gaub-Jakobsen, Benjamin Luka Kold Rasmussen, Christian Friedrich, Mark Kongstedt, Mathias Høst Andersen.

Bænken: Malthe Rugaard, Andreas Ørskov Søndenbroe, Egzon Zeqiri, Christoffer Daluiso Salmonsen, Tinus Olesen, Marius Olofsen Christiansen, Mathias Jørgensen, Thomas Basbøll Nielsen

Udskiftninger

45´: Christian Friedrich ud – Malthe Rugaard ind

Vendsyssel FF

Start 11’er: Lasse Schulz, Adam Vendelbo, Ari Olsen, Emil Grønn Pedersen, Mads Nybo, Steven Simpson, Benjamin Clemmensen, Rasmus Schüller, Marcus Hannesbo, Magnus Munck, Andreas Rise.

Bænken: Mads Bager, Hassan Adam Mfouapon, Magnus Worsøe, Mostafa Maarouf, Precious Williams, Stephen Michael, Malthe Henriksen, Kasper Kusk.

Udskiftninger

71´: Steven Simpson ud – Mostafa Maarouf ind

86´: Andreas Rise ud – Stephen Michael ind