Spring til indhold

Vendsyssel FF lejer Adam Vendelbo i resten af sæsonen

Vendsyssel FF har sikret sig offensiv forstærkning til den resterende del af sæsonen. Den 22-årige angriber Adam Vendelbo skifter til klubben på en lejeaftale fra Lyngby Boldklub.

Adam Vendelbo har sin fodboldopvækst i Lyngby BK og tilbragte sidste sæson (2023/24) på leje i Nykøbing FC. Adam er spilleberettiget og får nu nr. 12 i Vendsyssel FF

Sportschef Jens Hammer Sørensen udtaler:

“Adam Vendelbo en meget dygtig boldspillende offensivspiller, der har sine spidskompetencer på den sidste tredjedel af banen, hvor han med sit gode blik for spillet er dygtig til at skabe chancer for andre. Han er også dygtig i en mod en spillet, hvor han med sine udfordrende driblinger kan være med til at skabe overtalssituationer. Vi glæder os til samarbejdet med Adam og byder ham velkommen i den hvide trøje i Vendsyssel FF.”

Adam træder direkte ind i truppen og er tilgængelig til dagens kamp mod AaB.

Foto: Lyngby BK