Spring til indhold

Vendsyssel FF og Mostafa Maarouf ophæver samarbejdet

Vendsyssel FF og Mostafa Maarouf har efter gensidig aftale valgt at ophæve kontrakten.

Beslutningen er truffet med et fælles ønske om, at Mostafa skal have mulighed for at finde en ny klub, hvor der er udsigt til mere spilletid.

Mostafa har gennem hele sin tid i Vendsyssel FF været yderst professionel. Han har altid givet sig fuldt ud til træning og har samtidig bidraget positivt uden for banen og været en værdsat del af det sociale fællesskab i truppen.

Vi vil gerne takke Musti for hans indsats og den måde, han har repræsenteret Vendsyssel FF på.

Hele klubben ønsker Musti alt held og lykke i jagten på en ny klub og i den videre karriere.