VENDSYSSEL FF SKRIVER KONTRAKT MED HASSAN NDAM
Vendsyssel FF har styrket truppen med den 26-årige camerounske midterforsvar, Hassan Ndam, som har skrevet en kontrakt indtil sommeren 2026.
Hassan Ndam tørnede ud for FC Haka i den bedste finske række i efteråret, og har også tidligere også spillet MLS for New York Red Bulls.
”Vi er glade for tilgangen af Hassan. Vi har efter afskeden med både Mads Greve og Omar Jebali, kigget efter en forstærkning til forsvaret, som kan komplimentere de typer og styrker vi har i truppen i forvejen.” udtaler sportsdirektør Christian Larsen, og fortsætter:
”Hassan’s spillerprofil passer godt til den profil, som vi har søgt, da han indeholder en række spændende spidskompetencer, blandt andet en god fysisk pakke, som er interessant for vores måde at spille på. Derfor er vi meget tilfredse med at kunne tilknytte Hassan til Vendsyssel FF-truppen.”
Hassan Ndam har fået trøje nr. 5 i Vendsyssel FF og støder til truppen, når papirarbejdet er på plads.
Navn: Hassan Ndam
Nationalitet: Camerounsk
Født: 29.10.1998
Position: Midterforsvar
Tidligere klubber: Rainbow FC, New York Red Bulls, Charlotte Independence, FC Cincinatti, Miami FC, Orange County, FC Haka
Foto: Credit Jussi Rämä / FC Haka.