Spring til indhold

VENDSYSSEL FF SØGER U15 CHEFTRÆNER (FULDTID)

Vil du være en del af en klub i stærk udvikling, hvor vi målrettet udvikler spillere til vores førstehold og til professionel fodbold?

I Vendsyssel FF har vi de seneste år taget markante skridt i vores talentarbejde. Vi ser i stigende grad spillere udvikle sig gennem vores miljø og tage skridtet videre mod førsteholdet og professionel fodbold, samtidig med at vi fortsætter vores fremgang i DBU’s ungdomslicenssystem. Ambitionen er klar: vi vil etablere os blandt de stærkeste talentmiljøer i Danmark.

Derfor søger vi nu en dygtig og ambitiøs cheftræner til vores U15-hold, som brænder for spillerudvikling og ønsker at arbejde i et professionelt miljø med klare værdier og høje krav.

Hos os bliver du en del af en stab, hvor vi forventer, at alle lægger et stort arbejde i hverdagen og er villige til at gøre det ekstra. Vi ved, at vi skal få maksimalt ud af vores rammer, og det stiller krav til både indsats og ansvar. Samtidig bliver du en del af et miljø, hvor vi prioriterer din udvikling som træner gennem sparring i hverdagen, uddannelse og tæt samarbejde i en stab, der tager godt imod nye kolleger, så du både kan bidrage og selv flytte dig.

Vi forventer, at du som minimum har en UEFA B-licens, en stærk arbejdsmoral og et tydeligt ønske om at udvikle dig som træner.

Send din ansøgning, CV (inkl. relevante trænerkurser) og følgebrev til Riccardo Averini på kd.fflessysdnevobfsctd@ar

Ansøgningsfristen er den 7. maj 2026. Stillingen ønskes besat med opstart den 1. juli 2026.