VENDSYSSEL FF UDLEJER EN OG LEJER TO PÅ SIDSTEDAGEN AF TRANSFERVINDUET
Vendsyssel FF har på transfervinduets sidste dag udlejet midterforsvar Benjamin Clemmensen til 3F Superliga mandskabet Silkeborg IF på en lejeaftale, der løber frem til udgangen af 2025, og som indeholder en købsoption.
Samtidig har klubben forstærket truppen med den 19-årige forsvarsspiller Malthe Henriksen fra Lyngby BK samt den 19-årige offensivspiller Musiliu Odekunle fra FC Midtjylland. Begge spillere er hentet på lejeaftaler til sommeren 2026.
“Vi er meget glade for at kunne byde Malthe og Musiliu velkommen til Vendsyssel FF. Efter muligheden for Benjamin for et flot skifte til Silkeborg IF, blev det en prioritet for os at hente en ekstra midterforsvar ind. Derfor er vi rigtig tilfredse med at have sikret os Malthe, som er en boldspillende forsvarsspiller med et stort potentiale” udtaler Jens Hammer Sørensen, sportschef i Vendsyssel FF, og fortsætter om Musiliu Odekunle:
“Musiliu er en fysisk stærk angriber som har lavet mange mål for FC Midtjylland på ungdomsniveau, og som vi håber på, at vi kan være med til at forløse på seniorniveau. Han kommer til styrke konkurrencesituation på de forreste pladser i truppen, og giver os nogle spændende taktiske muligheder med sine spidskompetencer.”
Malthe Henriksen og Musiliu Odekunle har begge mulighed for at få officiel debut i lørdagens CampoBet 2.Divisionsopgør mod Ishøj IF.

