Læs mere-->"/>

02/09/2024

VENDSYSSEL FF HENTER DANSK U-20 LANDSHOLDSSPILLER

Holdet

Pressemeddelelser

Vendsyssel FF henter den 19-årige U-20 landsholdsspiller Mads Nybo i C.D. Mafra, og skriver under på en 3-årig kontrakt.

”I Mads får vi i første omgang en veluddannet spiller, som har erfaring for højeste ungdomsniveau herhjemme og har erfaring med udlandsophold. Det er fysisk og dynamisk forsvarsspiller, som kan dække flere positioner i bagkæden” udtaler sportsdirektør Christian Larsen og tilføjer:

”Vi får en ung og lovende forsvarsspiller vil være med til at forøge konkurrencesituationen i Vendsyssel FF, og vi er glade for at kunne tilføje Mads til truppen.”

Mads Nybo spillede i den forgangene i portugisiske C.D. Mafra, hvor han var tilknyttet klubbens U-23-hold. Derudover har han repræsenteret de forskellige danske ungdomslandshold 16 gange.

”Da Vendsyssel FF kom på banen, var jeg ikke i tvivl. Mit indtryk af klubben, faciliteterne og staben heroppe er enormt positivt, og jeg er klar til at få en masse spilletid og opfylde målsætningen om at komme i top-6 i NordicBet Ligaen sammen med mine nye holdkammerater.” udtaler den nye forsvarsspiller, der ligesom Gustav Mortensen er udtaget til det danske U-20 landshold i den kommende landsholdstermin.

Mads Nybo får i Vendsyssel FF nr. 73 og kan debutere for klubben i morgendagens pokalkamp mod Kolding Boldklub.

Navn: Mads Nybo Lauritsen
Nationalitet: Dansk
Født: 21.03.2005
Position: Venstre Back, Central Forsvar
Tidligere klubber: FC Midtjylland, C.D. Mafra

Tilbage til nyheder

Tak til vores sponsorer

Se alle sponsorer