
Klubben
Nord Energi Arena
Tal & Fakta om Nord Energi Arena
Nord Energi Arena Information
Åbningstider (kampdage):
Nord Energi Arena åbner 1.5 time før kampstart på kampdage.
Billetsalg og priser:
Billetter kan købes på kampdagen 1.5 time før kampstart i billetvognen udenfor Vennelyst Tribunen (Indgang D) på Nord Energi Arena.
Det er også muligt at købe billetter på vores webshop: http://www.shop.vendsysselff.dk
Billetpriser:
Voksen: 75 kr.
Pensionist/ Førtidspensionist: 45 kr.
– Aldersgrænsen for pensionister er +65 år.
Handicap (inkl. én ledsager): 75 kr.
Barn (til og med 14 år): Gratis entré med billet
– Medbring din gratis billet fra webshoppen eller få udleveret en gratis børnebillet på stadion ved billetvognen bag Vennelyst tribunen.
Shoppen (merchandise):
På Nord Energi Arena finder du Shoppen, som har et bredt udvalg af Vendsyssel FF merchandise. Her finder du bl.a. spillertøjer, halstørklæder, drikkedunke mm. så du kan blive klædt på til kamp!
Salgsboder (mad & drikke):
I salgsboderne på Nord Energi Arena tilbydes der mad og drikke til både børn og voksne.
Vi sælger bl.a. øl, sodavand, kaffe, te, hotdogs, slik mm.
Salgsboderne åbner 1.5 time før kampstart.
Handicap-adgang:
Både på vores hjemmeside og på Nord Energi Arena er det muligt at købe en “Handicap-billet (+ ledsager)”.
Kørestolsbrugere kan gratis medbringe én ledsager på Nord Energi Arena.
Handicappladser tilgås via hovedindgang A, hvor der findes handicap- og ledsagerpladser.
Nord Energi Arena’s historie
Nord Energi Arena er hjemmebane for Vendsyssel FF og Fortuna Hjørring og ramme for topfodbold i Danmarks nordligste egn.
Stadion blev indviet ifm. Dana Cup-turneringen i 2015 og er resultatet af 2014/2015-renoveringen af det gamle Hjørring Stadion, der blev anlagt tilbage i 1930. I 2019 blev stadion renoveret og udbygget igen, så kapaciteten nu er 10.000 – kravet for at spille i Superligaen.
Hjørring Kommune, Hjørring Private Realskole (HPR) og VUC har i fællesskab finansieret Nord Energi Arena, der overholder kravene til passivhuse og med blandt andet udnyttelse af dagslys og begrænsede udgifter til drift og vedligehold som nogle af flere bæredygtige tiltag skal være landets mest bæredygtige stadion.
Nord Energi Arena består af Nordjyske Bank Tribunen med mere end 600 overdækkede siddepladser og Sydbank Loungen med plads til mere end 600 spisende gæster. Nordjyske Bank Tribunen er sammenbygget med to nye sportshaller til forskellig brug.
Modsat Nordjyske Bank Tribunen er Vennelyst Tribunen, der i efteråret 2018 blev udvidet og overdækket. Den stod færdig til sæsonstarten før 2019/2020-sæsonen, og består af 2014 overdækkede siddepladser og 700 ståpladser til Vendsyssel FF’s fanklub, Vendsyssel FF Support.
I nordenden af Nord Energi Arena blev der ydermere bygget en ny tribune, der bærer navnet, Nordic Seafood-tribunen. Den stod færdig i foråret 2019 – og blev indviet til lokalopgøret mod AaB d. 13. april. Tribunen består af 206 siddepladser samt 1400 ståpladser – heraf, er 800 af disse overdækkede. Alt sammen til det gæstende holds tilskuere.
Derudover, har tribunen yderligere 206 siddepladser, der er beregnet til Vendsyssel FF’s sponsorer.
For at optimere intimiteten og kampoplevelsen er bandereklamerne i begge ender rykket tættere på banen. Det samme gælder for Nordjyske Bank Tribunen, der – modsat den gamle hovedtribune – er rykket helt ind til banen
Kontakt
NORD ENERGI ARENA
Tørholmsvej 10
9800 Hjørring
Stadionansvarlig
Vendsyssel FF
Stadionansvarlig
//
Hjørring Kommune
Stadioninspektør Lars Nielsen
Mobil: +45 41 22 49 11