VENDSYSSEL FF HENTER ANGRIBER I INTER MIAMI
Vendsyssel har forstærket truppen med den 22årige angriber Shanyder Borgelin, som skifter til Vendsyssel FF fra MLS-klubben Inter Miami på en 3årig kontrakt.
I Inter Miami har Shanyder Borgelin været en del af det stjernespækkede hold som bl.a. består af Sergio Busquets, Luis Suarez, Lionel Messi, Jordi Alba, Diego Gomez m.f.
”Vi har været på jagt efter en ung angriber og er meget stolte over at lykkes med at hente Shanyder til det nordjyske fra Inter Miami. Shanyder er en stor angriber på 196cm, som samtidig har fart i fødderne, en enorm fysik og fine færdigheder”, Siger sportsdirektør Christian Larsen og tilføjer:
”At tiltrække en spiller fra en stor klub i USA vidner om at vi har gang i noget godt i det nordjyske!”
Det forventes at Shanyder starter træning i Vendsyssel FF indenfor et par uger, når skiftet og tilladelser er faldet endeligt på plads.
Navn: Shanyder Borgelin
Født: 19.10.2001
Position: Angriber
Tidligere klubber: New Mexico Utd, Inter Miami