Nordjyske Bank har forlænget hovedsponsoraftalen med 2 år og samtidig forhøjet deres økonomiske engagement med Vendsyssel FF. Det er en lang og tæt relation, der hermed styrkes og som støtter Vendsyssel FF’s bestræbelser på at nå sine målsætninger, om igen at rykke i Superligaen.
Afdelingsdirektør Claus Bak fra Nordjyske Bank i Hjørring siger om forlængelsen: ”Vi tror på Vendsyssel FF, og med forlængelsen og forhøjelsen vil vi også gerne vise, at vi sætter pris på gode langvarige relationer med vores samarbejdspartnere. En bank som os, skal støtte og bakke op om det lokale foreningsliv – både på bredde – og på eliteniveau. Det har vi gjort i mange år, for det kommer hele Hjørring til gode”. Vi ser Vendsyssel FF som et af vores lokale fyrtårne, der også sætter Hjørring på landkortet uden for regionen.
Adm. direktør Lars Glinvad fra Vendsyssel FF fortæller med stor tilfredshed, at forlængelsen og den øgende støtte til Vendsyssel FF betyder enormt meget. ”At Nordjyske Bank igen viser tillid til vores projekt, betyder meget. Ikke kun for klubben, men også erhvervslivet og de mange fans får gavn at Nordjyske Bank støtte. Det er selvsagt vigtigt at erhvervslivet støtter op om klubben, så vi fortsat kan sikre professionelt fodbold i Hjørring. At så Nordjyske Bank igen viser deres billigelse, gør os stolte og taknemmelige”
Aftalen løber frem til 30. juni 2025
For yderlige kommentarer:
Claus Bak
Afdelingsdirektør
Nordjyske Bank
Mobil: 25 27 03 87
Lars Glinvad
Adm. direktør
Vendsyssel FF
Mobil: 40 64 33 49
Mail: [email protected]
Tilbage til nyheder