Læs mere-->"/>

19/06/2023

Sæsonkort og billetter 2023/2024

Diverse

Holdet

Kære fans

Fra fredag den 23. juni 2023 klokken 12:00 er det muligt at købe sæsonkort til den kommende sæson 2023/2024. 

Her kan du gå ind på https://shop.vendsysselff.dk/ og vælge din favorit plads på Vennelyst tribunen, så får du adgang til alle Vendsyssel FF’s hjemmekampe på Nord Energi Arena i NordicBet Ligaen og Pokalen sæson 2023/2024.

NordicBet Liga sæsonen 2023/2024 bliver historisk spændende, når Vendsyssel FF blandt andet får besøg af AaB, AC Horsens, Hobro IK og Sønderjyske Fodbold!

Turneringsstrukturen er den samme som vi kender det fra tidligere sæsoner:   

Grundspillet: NordicBet Ligaen er inddelt i 12 hold, hvoraf to rykker op i Superligaen og to rykker ned i 2. division. I Grundspillet møder alle hinanden ude og hjemme. Det giver 22 spillerunder i Grundspillet, hvorefter tabellen deles i to.Holdene i Top-6 spiller Oprykningsslutspil, mens Bund-6 holdene spiller kvalifikationsspil (nedrykningsspil).  

Slutspillet: Oprykning- og Kvalifikationsspil: I de to slutspil spiller alle holdene i de to puljer igen mod hinanden ude og hjemme. Det giver yderligere 10 spillerunder.Efter 32. spillerunde rykker de to øverste hold i Oprykningsspillet direkte op i Superligaen, mens de to nederste hold i Kvalifikationsspillet må ned 2. division.

Forny dit sæsonkort inden salget skydes i gang

Havde du et Vendsyssel FF sæsonkort i forrige sæson 22/23, så kan du forny dette inden vi skyder salget af sæsonkort i gang for alle.

Du kan forny dit sæsonkort fra tirsdag den 20. juni kl. 12:00 til fredag 23. juni kl. 11:00.

Herefter åbnes der for salg af sæsonkort til alle.

Du fornyer dit Vendsyssel FF sæsonkort ved at logge ind på din bruger på webshoppen https://shop.vendsysselff.dk/

Nyheder

I år er vi igen tilbage med en alternativ betalingsmulighed på vores sæsonkort med en abonnementsløsning, hvor du betaler et fast månedligt beløb for din plads på Nord Energi Arena. 

Derudover kan du som noget nyt udlåne dit sæsonkort til en anden bruger via Vendsyssel FF-appen, hvis du selv er forhindret i at deltage til en af vores hjemmekampe.
Du finder en vejledning til dette på vores hjemmeside under nyheder.

Priserne for sæsonkort til den kommende sæson er:

Voksen, siddeplads: 800 kr.
Barn fast plads (til og med 14 år): 200 kr.
Pensionist & førtidspensionist, siddeplads: 650 kr.
– Aldersgrænsen for pensionister er +65 år.
Handicap (inkl. én ledsager med ledsagerkort): 650 kr.

Abonnementspriserne for den kommende sæson er:

Voksen, siddeplads: 65 kr./måned
Barn fast plads (til og med 14 år): 15 kr./måned
Pensionist & førtidspensionist, siddeplads: 50 kr./måned
– Aldersgrænsen for pensionister er +65 år.
Handicap (inkl. én ledsager med ledsagerkort): 50 kr./måned

*Ved oprettelse af abonnement er der seks måneders binding fra oprettelsesdatoen.

Et Vendsyssel FF sæsonkort giver adgang til alle holdets hjemmekampe i NordicBet Ligaen 2023/2024 inkl. pokalkampe 2023/2024 som spilles på Nord Energi Arena.

Sæsonkortene udleveres på kampdage, når Vendsyssel FF spiller hjemme på Nord Energi Arena. Du kan få dit sæsonkort udleveret ved billetvognen bag Vennelyst tribunen.

Billetter kan købes online på shop.vendsysselff.dk eller på kampdage ved billetvognen bag Vennelyst tribunen. Billetter til studerende kan kun købes ved billetvognen på kampdage og med fremvisning af studiekort.

Vær OBS på at billetpriserne kan variere i denne sæson fra kamp til kamp.

Ved spørgsmål til ovenstående kan du kontakte Vendsyssel FF på mail: [email protected]

Tilbage til nyheder

Tak til vores sponsorer

Se alle sponsorer