Læs mere-->"/>

08/09/2022

Vendsyssel FF ansætter fysisk træner

Holdet

Vendsyssel FF ansætter fysisk træner

Det er ikke kun på spillersiden, at Vendsyssel FF har forstærket sig hen over sommeren, også i trænerteamet er der kommet nye ansigter til. Tidligere på sommeren offentliggjorde vi ansættelsen af assistenttræner Ali Messaoud, og nu kan vi også meddele, at vi har ansat fysisk træner Mathias Marker. Mathias har tidligere været i Fremad Amager og senest haft et job som fysisk træner i polske Lech Poznan. 

Sportschef Søren Henriksen udtaler: ”Vi er rigtig glade for ansættelsen af Mathias, som vi er sikre på kommer til at passe rigtig godt ind i vores i forvejen stærke trænerteam. Måden vi gerne vil spille på kræver en masse fysisk og her har det været vigtigt at få en ind, der har fuldstændig styr på den del. Mathias er en ung, men allerede erfaren træner, der også selv har en masse nye ideer til, hvordan vi kan gøre tingene. Vi ser meget frem til vores samarbejde.”

Tag godt imod Mathias.  

Tilbage til nyheder

Tak til vores sponsorer

Se alle sponsorer