29/01/2024

Vendsyssel FF forlænger med Mads Greve

Holdet

Pressemeddelelser

Vendsyssel har i dag forlænget kontrakten med forsvarsgeneralen Mads Greve frem til sommeren 2025.

”Vi er rigtig glade for tidligt at få en forlængelse med Mads på plads, da vi allerede nu planlægger fremad. Mads giver et enormt bidrag til den stærke kultur i Vendsyssel FF både på og udenfor banen, hvorfor en forlængelse af Mads har været høj prioritet for os.”, siger sportsdirektør Christian Larsen og tilføjer:

”Mads bidrager med sin modenhed og erfaring, og har gennem sin tid i klubben været et solidt defensivt anker på holdet”.

Mads har spillet i Vendsyssel FF over 2 omgange, først fra 2013-2017 og nu siden sommeren 2021, hvor han kom tilbage til Vendsyssel FF fra Vejle Boldklub. I efteråret rundede han sin kamp 200 i Vendsyssel FF-trøjen.

”Jeg er meget tilfreds med at kunne forlænge min kontrakt i Vendsyssel FF. Jeg har tilbragt en meget stor del af min karriere her, og sportsligt synes jeg, at klubben har rykket sig markant hen over årene.” siger Mads Greve om kontraktforlængelsen, og tilføjer:

”Derudover er der bare fantastisk mange gode mennesker i – og omkring Vendsyssel FF, hvilket også har gjort beslutningen om at forlænge kontrakten meget nemmere. Nu glæder jeg mig bare enormt meget til starten på forårssæsonen, så vi kan fortsætte hvor vi slap i efteråret”

Tilbage til nyheder

Tak til vores sponsorer

Se alle sponsorer