Læs mere-->"/>

06/05/2024

Vendsyssel FF forlænger med Philip Rejnhold

Sponsor

Vendsyssel FF har forlænget kontrakten med Philip Rejnhold til sommeren 2026. Philip Rejnhold kom til Vendsyssel FF i marts måned på en kort kontrakt frem til sommeren 2024, som nu bliver forlænget med yderligere 2 år.

”Vi valgte at hente Philip ind på en kort kontrakt, da vi solgte Emil Arendrup til Kongsvinger IF. Vi kendte allerede inden til Philips niveau og det har hele tiden været ideen at se, om det kunne munde ud i en længere aftale.” udtaler sportsdirektør Christian Larsen og tilføjer:

”Philip har siden ankomsten til det nordjyske stille og roligt lagt lag på, men der er stadig mere i vente fra ham, som vi glæder os til at se blive forløst på Nord Energi Arena de næste sæsoner.”

Philip Rejnhold kom til Vendsyssel FF efter et kort ophold i Hvidovre IF, og har siden sin ankomst optrådt 6 gange i den hvide trøje.

”Jeg er glad og tilfreds med, at aftalen med Vendsyssel FF er blevet forlænget. Vi skulle se hinanden an i starten, men jeg er kun blevet bekræftet i, at Vendsyssel FF er en god klub med gode mennesker samt det rette sted for mig. Derudover deler vi samme ambitioner om at rykke klubben til det næste niveau, hvilket jeg glæder mig til at være en del af i de kommende år”. lyder det fra Philip Rejnhold.

Tilbage til nyheder

Tak til vores sponsorer

Se alle sponsorer