10/04/2024

Vendsyssel FF henter Kasper Kusk til sommer

Holdet

Pressemeddelelser

Kasper Kusk skifter til Vendsyssel FF til sommer på en kontrakt frem til 31. december 2025.
Kusk spiller til dagligt i 3F Superliga klubben Silkeborg IF, som han har repræsenteret 55 gange med 5 scoringer til følge, hvor han har kontraktudløb til sommer.


”Kasper er en klassespiller, som har nogle særlige færdigheder når han nærmer sig modstandernes felt med sin teknik og blik for spillet. Så en klar forstærkning til vores trup.” siger sportsdirektør Christian Larsen og tilføjer:

”Han er sulten på mere, er nordjyde og har en enorm erfaring med sig fra højere hylder. Så han passer perfekt ind i vores projekt i Vendsyssel FF.”

Kasper Kusk har tidligere optrådt for henholdsvis AaB, FC København og hollandske FC Twente, og har derudover også repræsenteret det danske A landshold 8 gange.

’’Jeg er naturligvis meget glad for at have fremtiden på plads i Vendsyssel FF. Der er gang i noget spændende deroppe, og jeg håber at kunne være med til at gøre mit for, at vi kan kæmpe med om oprykning til 3F Superligaen næste sæson, det er mit helt klare mål. Nu er fokus på at slutte bedst muligt af i Silkeborg IF, hvor jeg vil gøre alt for at afslutte en god tid af med et trofæ.” siger Kasper Kusk.

Spillerfakta:

Navn: Kasper Kusk
Nationalitet: Dansk
Født: 10.11.1991
Position: Midtbane
Tidligere klubber: AaB, FC Twente, FC København, AaB, Silkeborg IF

FOTO LÅNT FRA SILKEBORG IF

Tilbage til nyheder

Tak til vores sponsorer

Se alle sponsorer