27/06/2023

Vendsyssel FF henter talent i FC Nordsjælland

Holdet

Pressemeddelelser

Vendsyssel FF forstærker truppen med den 19-årige Oskar Øhlenschlæger, der kommer til fra FC Nordsjælland, hvor han senest har været anfører på Superligaklubbens U19 hold. Oskar kan spille både på den centrale midt og begge kanter.

Sportschef Søren Henrik udtaler: ”Vi har holdt øje med Oskar et stykke tid nu, og vi er meget glade for, at han har valgt Vendsyssel FF. Vi er stolte over at kunne tiltrække U19 anføreren fra en af de førende klubber i dansk ungdomsfodbold. Oskar har en god teknik, er rigtig stærk på bolden og har en stor motor. Han elsker at arbejde hårdt og er skarp på at lære nye ting. Nu skal Oskar lige vænne sig til at spille seniorfodbold, og så er jeg sikker på, at han kan udvikle sig til at blive en profil for os.”

Oskar Øhlenschlæger spillede i sidste sæson 23 kampe for FCN’s U19 hold. Her blev det til 3 mål og 4 assist.

I Vendsyssel FF får han nummer 20 og er blevet udstyret med en 3-årig kontrakt.

Navn: Oskar Øhlenschlæger
Født: 19.04.2004
Position: Central Midt, Højre/venstre kant
Tidligere klubber: FC Nordsjælland

Spørgsmål til pressemeddelelsen bedes rettet til:
Sportschef Søren Henriksen
+45 40 44 00 03
[email protected]

Tilbage til nyheder

Tak til vores sponsorer

Se alle sponsorer