Vendsyssel FF har på transfervinduets sidste time sendt Mattias Jakobsen til HB Køge.
”Mattias er meget vellidt i Vendsyssel FF og altid i godt humør og med stor energi. Vi har dog sammen vurderet, at det var en god mulighed for Mattias at skifte til HB Køge, og det ville vi ikke stå i vejen for” siger Christian Larsen.
Mattias Jakobsen nåede 30 optrædener i sin tid for Vendsyssel FF.
”Jeg vil gerne sige tak for 1,5 gode år i Vendsyssel FF. Jeg ønsker alle i og omkring klubben alt held og lykke i fremtiden, og glæder mig til at besøge Nord Energi Arena igen på et tidspunkt” siger Mattias Jakobsen.
Vendsyssel FF takker Mattias Jakobsen for sin tid i klubben.